Sådan virker en spilledåse: fra håndsvinget til melodien

En spilledåse spiller uden strøm, fordi det er dig, der leverer energien. Når du drejer håndsvinget eller nøglen, spænder du fjederen, et oprullet stålbånd. Fjederen vil gerne slappe af og drejer via tandhjul langsomt valsen, som små stifter sidder stukket i. Foran valsen står kammen: en stålplade med en række tynde tænder. En stift løfter en tand og slipper den, tanden begynder at svinge, og der lyder én tone.

Melodien er altså skrevet i stifterne. Stiftens plads på langs af valsen afgør, hvilken tand der lyder, og pladsen rundt om omkredsen afgør, hvornår den lyder. Hver tones højde kommer fra tandens længde og masse, ikke fra omdrejningshastigheden. At dreje hurtigere eller langsommere ændrer derfor ikke tonerne, højst tempoet.

Hvad sker der mellem drejet på håndsvinget og den første tone

Mellem drejet på håndsvinget og den første tone går energien gennem flere dele. Du finder hver af dem både i en gammel spilledåse og i spilleværket i et byggesæt, bare i en anden størrelse.

1. Fjeder. Håndsvinget eller nøglen trækker den op via en spærhage. Spærhagen er en lille tand, der kun lader bevægelsen gå én vej, derfor hører du klik, når du trækker op, og fjederen ruller ikke selv tilbage.
2. Gearing. Fjederen drejer ikke valsen direkte. Mellem den og valsen sidder tandhjul, som fordeler bevægelsen, så valsen drejer langsomt, og én melodi varer flere titals sekunder.
3. Valse med stifter. Når valsen drejer, rammer stifterne én efter én tænderne i kammen. En stift løfter en tand, tanden glider af den og fjedrer tilbage.
4. Kam. Hver tand er som en lille stemmegaffel: når den slippes, svinger den med sin egen hastighed, og det hører du som en tone. Svingningerne går gennem kammen ind i bundpladen og dåsen, som forstærker lyden.
5. Regulator. Det er et lille vingehjul med to vinger, som via gearingen drejer meget hurtigere end valsen. Jo hurtigere det drejer, jo mere bremser luften det, og sådan holder det melodiens tempo.

Uden regulator ville den optrukne fjeder slappe af på én gang. Valsen ville snurre af sted, stifterne ville slå på tænderne i stedet for at knipse blidt på dem, og melodien ville flyde sammen til en kort metallisk lyd. Derfor stopper spilledåsen også, når vingehjulet stopper: hele gearingen hænger sammen, og intet bevæger sig af sig selv.

Hvad afgør, hvilken melodi der lyder

To ting afgør melodien: stifterne på valsen og kammens stemning. Valsen er noget i retning af noder rullet op til en cirkel. På langs af valsen ligger tonehøjden, fordi hvert sted står ud for én tand. Rundt om omkredsen ligger tiden: stifter tæt sammen betyder hurtige toner, et større mellemrum en længere pause. Én omgang af valsen spiller som regel hele melodien, og så begynder den forfra.

Kammen afgør, hvilke toner der overhovedet kan lyde. Lange tænder svinger langsommere og lyder dybt, korte svinger hurtigere og lyder lyst. Til de dybeste toner skulle en tand være for lang, derfor sættes et lille blylod under dens ende, som gør svingningerne langsommere. Antallet af tænder er også antallet af toner, dåsen kan spille: et lille spilleværk med 18 tænder spiller en enkel melodi uden akkorder, større spilleværker med flere tænder klarer også et akkompagnement.

Kammen var ikke begyndelsen på mekanisk musik. Valser med stifter drev musikmekanismer med klokker i århundreder før. Urmageren Antoine Favre-Salomon fra Genève erstattede i 1796 rækken af klokker med en stålkam, og så kunne musikken være i en lille dåse. I slutningen af 1800-tallet kom dåser med udskiftelige metalplader, så én dåse kunne spille mange melodier. Senere blev de fortrængt af grammofonen, som ikke skriver musikken i stifter, men i en rille; hvordan nålen læser den, beskriver artiklen Pladespiller: sådan gør nålen rillerne i pladen til musik.

Hvorfor melodien lyder anderledes, når du drejer langsommere eller hurtigere

Tonernes højde ændrer sig hverken, når du drejer langsommere eller hurtigere. Hver tand svinger altid med samme hastighed, som dens længde og masse giver den. Det eneste, der ændrer sig, er hvor hurtigt tonerne følger efter hinanden, altså tempoet. Melodien lyder så trukket ud eller forjaget, selv om den stadig spiller de samme toner. Hvad der præcis sker, afhænger af, hvordan håndsvinget er forbundet med spilleværket:

• Håndsvinget trækker fjederen op. Drejer du hurtigere, trækker du bare fjederen op tidligere. Tempoet holdes derefter af regulatoren, så melodien spiller ens, uanset hvor hurtigt du drejede.
• Håndsvinget drejer valsen direkte, uden fjeder og regulator. Så bestemmer din hånd tempoet: langsom drejning trækker melodien ud, hurtig drejning sætter den op i fart.
• Fjederen løber ud. En helt optrukket fjeder trykker hårdere og svagere, efterhånden som den slapper af. Regulatoren mindsker forskellen, men mod slutningen af optrækket kan melodien spille lidt langsommere end i begyndelsen.

Ved et meget langsomt tempo bemærker du endnu en ting. Tandens tone klinger gradvist ud, efter at den er knipset. Når den næste stift kommer for sent, er den forrige tone i mellemtiden forstummet, og melodien virker hakket. Når en dåse med fjeder pludselig spiller langsommere, end den skal, skyldes det oftere friktion i gearingen end en svag fjeder.

Hvad du skal se efter på modellen: valse, kam og gearing

En træmodel af en spilledåse har som regel spilleværket som en separat færdig del, som du sætter ind i modellen efter vejledningen. Trædelene omkring det overfører bevægelsen til figurer eller andre bevægelige dele. Hvilke dele af spilleværket du kan se, og hvad der bevæger sig, når det spiller, er forskelligt fra model til model, så følg vejledningen til din egen model ved hvert trin. På den færdige model skal du se efter disse steder:

• Nøgle eller håndsving. Drej langsomt og mærk modstanden. Hvis modstanden vokser, og du hører spærhagen klikke, når du slipper, trækker du en fjeder op, og regulatoren bestemmer tempoet. Hvis spilleværket kun spiller, mens du drejer, styrer du selv tempoet.
• Valse og kam. Hvis spilleværket er synligt, så se fra siden på stedet, hvor stifterne møder tænderne. Ved dybe toner løftes de lange tænder i den ene ende af kammen, ved lyse de korte i den anden.
• Regulator. Kig efter en lille rotor eller et vingehjul, der drejer hurtigst af alt, mens det spiller. Stop det ikke med fingeren eller et værktøj: hele spilleværket stopper med det, og vingerne er tynde.
• Gearing til figurerne. Følg de tandhjul, der ud fra den samme bevægelse drejer en figur eller en anden bevægelig del. Når melodien spiller, men figuren står stille, er et tandhjul ikke i indgreb. Se i vejledningen, hvilke tandhjul der skal gribe ind i hinanden, før du trykker med kraft.

Hvis mekanismen hakker eller langsomt går i stå, mens den spiller, så led ikke efter fejlen i spilleværket først. Oftest er det trætandhjulene eller akslerne omkring det, der gnider. Hvordan du finder sådan et sted, beskriver artiklen Mekanismen sidder fast: find gnidningen og fjern den.

Modeller med spilleværk til at bygge

Ofte stillede spørgsmål