Skrivemaskine: sådan sætter et tastetryk spor på papiret

En mekanisk skrivemaskine arbejder uden elektricitet: kraften kommer fra din finger. Når du trykker på en tast, løfter en vægtstang under tastaturet via forbindelsesled en typearm (en stang med et støbt bogstav for enden, på engelsk typebar). Typearmene sidder i en vifteformet kurv og peger alle mod ét anslagspunkt. Lige før anslaget løftes farvebåndet, en tynd stofstrimmel gennemvædet af blæk, ind mellem bogstav og papir. Bogstavet presser det mod papiret, der er rullet om en gummivalse, og der bliver et spor på papiret.

Når du slipper tasten, trækker en fjeder typearmen tilbage i kurven. Samtidig lader en mekanisme kaldet echappement (escapement) vognen med valsen rykke ét mellemrum til venstre, så det næste anslag ikke overlapper det forrige. For enden af linjen ringer en klokke, og vognreturhåndtaget fører papiret tilbage til begyndelsen og drejer valsen én linje. På en mekanisk træmodel ser du den samme logik i vægtstænger, fjedre og valse, selv om blæk og papir måske kun er antydet.

Sådan flytter maskinen papiret og skifter til en ny linje

Papiret flytter sig ikke af sig selv. Det holdes af gummivalsen på vognen (carriage), som efter hvert anslag rykker én bogstavbredde. Uden dette skridt ville alle bogstaver ramme samme sted.

• Echappement og mellemrum. Tasteanslaget udløser echappementet: et tandhjul eller en pal lader vognen rykke ét trin (ved den almindelige skrift Pica cirka 2,54 mm). Mellemrumstasten tager det samme trin uden tryk.
• Valse og linjeafstand. Papiret er rullet om valsen og holdes af trykruller. Når du drejer knappen i siden af valsen, flytter papiret sig op eller ned. Linjeafstandsvælgeren på returhåndtaget bestemmer, hvor mange linjer valsen drejer ved returen (én, halvanden eller to).
• Vognretur. Når vognen nærmer sig højre margen, ringer en klokke. Håndtaget i venstre side af vognen skubber du mod højre: Vognen vender tilbage til venstre margen, og valsen drejer samtidig den valgte linje. Sådan begynder du en ny linje uden at tage papiret ud af valsen.

Find på modellen valsen med drejeknappen, håndtaget i siden og det sted, hvor vognen kan glide. Når du flytter håndtaget eller valsen efter vejledningen, ser du, hvad der bevæger sig med: netop dér efterligner modellen linjeskiftet og papirfremføringen.

Hvorfor typearmene ikke måtte sætte sig fast

Typearmene samles i ét punkt. Når to naboarme løftes samtidig, kan de sætte sig fast midt i kurven og skal skilles ad. Derfor gjorde både maskinen og maskinskriveren alt for, at der altid kun nåede én arm frem til det punkt.

• Fjedre. Hver typearm har en fjeder, der trækker den tilbage i kurven efter anslaget. Så længe vejen er fri, kan den næste arm løftes. Når fjederen bliver svagere, eller armen går trægt, vokser risikoen for, at de sætter sig fast.
• Ét anslagspunkt. Segmentet (buen, som armene sidder i) styrer dem, så bogstaverne rammer det samme punkt foran valsen. Det er en fordel for en lige linje, men også grunden til, at to arme kan mødes i midten.
• Tastaturlayout. Det almindelige QWERTY-layout opstod i 1870'erne med maskinen Sholes and Glidden. Det forklares ofte med, at det adskilte hyppigt brugte bogstavpar, så nabotypearme ikke blev løftet samtidig. Historikerne er ikke enige om den oprindelige hensigt, men at to arme satte sig fast i ét punkt, var et reelt mekanisk problem.

På modellen gælder den samme regel i det små: Trykker du på to taster på én gang, og typearmene mødes, så lad være med at frigøre dem med magt. Slip tasterne, skil armene ad efter vejledningen, og tjek, at de går frit tilbage. Hvis mekanismen hænger, selv med én tast, finder du fremgangsmåden til at finde gnidningen i artiklen Mekanismen sidder fast: find gnidningen og fjern den.

Det skal du lægge mærke til på modellen: vægtstænger, fjedre og valsen

En mekanisk træmodel af en skrivemaskine viser ikke skrivehastigheden på et kontor, men den viser, hvilke dele der skulle bevæge sig sammen. Hvad din model præcis efterligner, fremgår af vejledningen. Læg mærke til disse steder, når du ser den efter:

• Vægtstænger under tasterne. Se fra siden eller gennem en åbning i modellens krop. Når du trykker let på én tast, så følg, hvilken vægtstang eller hvilket led der bevæger sig, og hvilken typearm der løftes. Bevæger der sig noget andet, end du ud fra vejledningen venter, så stop og tjek samlingen.
• Fjedre. Kig efter tynde fjedre ved typearmene eller ved tastens retur. Når du slipper tasten, bør armen gå tilbage af sig selv. Bliver den stående oppe, er fjederen ikke hægtet på, eller noget går trægt i dens bane.
• Valse og håndtag. Find valsen (eller dens efterligning i træ) og håndtaget i siden. Tjek efter vejledningen, om valsen drejer, og om håndtaget flytter vognen eller efterligner linjeskiftet. Nogle modeller har også spoler, der efterligner farvebåndet: Se, om de drejer, når du trykker på tasterne.
• Tandhjulsudveksling. Har modellen gennemsigtige sider eller en åbning ind til det indre, ser du tandhjul, der synkroniserer bevægelsen. Drej langsomt mekanismen rundt, og følg, hvilket hjul der drejer med hvilket. Hvor tænderne ikke griber frit i hinanden, opstår der gnidning.

En lignende logik med vægtstang og udveksling finder du også i andre mekaniske emner, for eksempel i artiklen Damplokomotiv: sådan driver damp hjulene, det viser modellen. Princippet er det samme: Kraften kommer fra ét sted, udvekslingen leder den videre, og du følger, hvad der faktisk bevæger sig.

Du kan for eksempel se disse dele på modellen Træmekanisk 3D-puslespil - Mekanisk skrivemaskine (Magisk version) ROKR LK703C. Ifølge beskrivelsen i butikken sætter hvert tastetryk udveksling og typearme i bevægelse mod papiret; med følger en fungerende valse til at fremføre papiret, et håndtag i siden og drejelige spoler, der efterligner farvebåndet. Ifølge butikkens data har den 324 dele, en samletid på cirka 12 timer og er beregnet til 14 år og op.

Ofte stillede spørgsmål